Om

Johann Gustav og Jonas Due er begge konservatorieuddannede musikere og er velkendte ansigter i det københavnske musikmiljø, hvor de begge har deres daglige gang.
Sammen har de spillet sig frem til en legende indgangsvinkel til det ellers skrøbelige duospil - lige fra de helt svage og subtile ballader til de mere energiske up tempo melodier. Med stor respekt for jazzmusikkens dyder fortolker Moment's Notice en lang række velkendte melodier fra den amerikanske sangbog, som under tiden er blevet sunget/spillet af jazzpionerer som Frank Sinatra, Armstrong Louis, Nat King Cole, Nina Simone, Miles Davis og mange flere…

De er således en mangefacetteret duo med sans for at ramme stemningen til enhver lejlighed - hvad enten det er baggrundsmusik, koncert eller underholdningsindslag, får vi det til at passe ind. Moment's Notice spiller desuden sammen i større bandsammenhænge, så skulle behovet ligge mere i retningen af det, kan det også sagtens arrangeres.

 

_________________________________________________________________________________________________________

 

Jonas I. Due er udøvende musiker på den danske og internationale jazzscene som trompetist. Gennem de seneste år har han arbejdet som bandleader og sideman i en lang række konstellationer hvormed han også har turneret i det meste af Europa, USA og Japan.

Johann Gustav er uddannet rytmisk pianist fra Det Syddanske Musikkonservatorium. Han er en bredt favnende musiker som beskæftiger sig med mange genrer. Derfor ses han ofte både i ind- og udland som bandleder eller sideman i forskellige musikalske sammenhænge - deriblandt med hans aktuelle soloprojekt "Wood Factory”. Johann Gustav har en personlig spillestil, der trækker sine rødder i den hårdt swingende jazz men er også tydeligt farvet af melankolien fra sit nordiske bagland. 

 '